|
1682 |
|
Aalborg By og havn får som den eneste langs Limfjorden, tilladelse til at handle med udlandet, hvilket giver havnen et gevaldigt løft. Havnen består primært af en del private bolværker. | |
|
1730 |
Den første havnefoged ansættes og et sæt vedtægter implementeres.
| |
|
1763 |
Der indføres vareafgift til dækning af oprensnings- og uddybningsomkostningerne. Havnen uddybes til 10 fod vand langs kajerne.
| |
|
1798 |
Havnen adskilles fra byens administration med selvstændig økonomi og der nedsættes for første gang en havnekommission.
| |
|
1805 |
Der ekspanderes mod øst, idet Bløden vinterhavn (vest for Hals) købes. Denne havn var etableret i 1735 for handel med Grønland. Havnen nedlægges dog senere.
| |
|
1821 |
Nyhavn er næsten færdig etableret og skibsanløbene begynder.
| |
|
1841 |
Den private Hals skibsbro købes, hvorved en mulig konkurrent ved Limfjordens munding elimineres.
| |
|
1885 |
Det første uddybnings arbejde over Hals Barre påbegyndes med gravemaskinen Hals. I første omgang forøges vanddybden fra 3 til 4,5 m og sejlrenden bliver 30 meter bred.
Herefter tager havneudvidelserne for alvor fat med 160 meter bolværk i 1895 og efterfølgende udvidelser. | |
|
1900 |
Vanddybden er nu forøget til 6,7 m over Hals Barre.
Østre Havn udbydes i licitation. Dette arbejde, som strakte sig over flere år, var præget af en del overskridelser i entrepriseudgifterne.
| |
|
1907 |
Vanddybden over Hals Barre er forøget til 7,3 m og bredden til 60 meter.
| |
|
1913 |
|
Der udarbejdes et projekt til bolværker fra Østre Havn til spritfabrikken. Projektet forsinkes dog som følge af 1. verdenskrig og udføres først i 1920´erne.
| |
|
1923 |
Til dækning af udgifterne til oprensning- og uddybningsarbejderne på Hals Barre og fyrbelysningen langs Limfjorden, etableres Fjordudvalget, som er en sammenslutning af havnene i Aalborg området. Nørresundby Havn kommer dog først med i 1925.
Udgifterne havde indtil 1923 været afholdt af Aalborg Havn, der til gengæld måtte opkræve afgifter af skibsfarten - dette privilegium bortfaldt dog i 1901 (barren) og 1910 (fyrbelysningen). | |
|
1937 |
Opbygningen af Oliehavnen påbegyndes på sin nuværende placering.
Oliehavnen ekspanderer kraftigt i 50´erne og 60´erne.
| |
|
1959 |
Vanddybden over barren bliver forøget til 8,5 meter og bredden til 90 meter.
I årene herefter etableres stykgodsområdet og tunnelbassinet vest for Oliehavnen og Skudehavnen vest for jernbanebroen.
| |
|
1970 |
| Havnene i Aalborg og Nørresundby sammenlægges som følge af kommunalreformen. | |
|
1973 |
Vanddybden over Hals Barre forøges fra 8,5 meter til 9,5 meter og bredden fra 90 meter til 120 meter.
| |
|
1972 |
Der erhverves arealer af staten i Aalborg Øst, hvilket bliver starten på etableringen af Østhavnen, hvor der i modsætning til Centralhavnen er udviklingspotentiale.
| |
|
1974 |
Aalborg Havn bliver basishavn for Grønlandstrafikken. Sejladsen sker fra Østhavnen, hvorfor denne i de første år benævnes Grønlandshavnen.
| |
|
1976 |
Påbegyndes 220 meter bolværk vest for Grønlandshavnen. Kajanlægget bliver starten på det, der i slutningen af 70'erne og starten af 80'erne udbygges med kajanlæg, som i dag udgør Bulkterminalen.
| |
|
1983 |
Sejlrenden udvides over barren til 10,4 meter og bredden til 150 meter. Denne dybde medfører, at der også skal uddybes i sejlrenden enkelte steder i Limfjorden og Kattegat.
| |
|
1984 |
Containerterminalen etableres umiddelbart øst for Grønlandshavnen.
| |
|
1985 |
|
|
1992 |
|
Nordjysk Transport Center A/S etableres i Østhavnen.
Arealerne på sydsiden af fjorden mellem jernbanebroen og Nordkraft afhændes til Aalborg Kommune og udvikles til bymæssige formål.
| |
|
1993 |
Grønlandshavnens Ejendomme I/S etableres og pakhusene i Østhavnen erhverves til dette selskab. Selskabet er ejet ligeligt af Aalborg Havn og Grønlands Hjemmestyre.
| |
|
1994 |
Havnens administration flyttes til nybyggeri i Østhavnen, hvor den fremtidige udvikling forventes at ske.
| |
|
1997 |
Grønlandshavnens Ejendomme I/S omdannes til aktieselskab.
| |
|
1999 |
Lystbådehavnene (Skudehavnen, Vestre Bådehavn og Nordre Bådehavn) sælges til Aalborg Kommune. Herefter er havnen udelukkende en trafikhavn.
| |
|
2000 |
Som den første danske havn, bliver Aalborg Havn fra 1. januar 2000 omdannet til et aktieselskab.
| |
|
2002 |
Aalborg Havn A/S stifter et 100% ejet datterselskab; NTC Ejendom A/S, som ejer og opfører bygninger til udlejning.
| |
|
2006 |
| Arealerne ved Østre Havn afhændes til bymæssige formål og foderstof aktiviteterne koncentreres i Nørresundby og de øvrige terminaler. | |
